Specialist i Klinisk Børnepsykologi
Camilla Birkler
Aut. Psykolog
i Esbjerg
Camilla Birkler
Psykolog i Esbjerg
Jeg tilbyder professionel psykologhjælp, traumebehandling og krisehjælp til børn, unge & voksne.
Jeg har også mange års erfaring med supervision og undervisning/oplæg til fagprofessionelle.
Jeg har aktuelt lukket for tilgang og kan derfor ikke tilbyde opstart af nye forløb
Professionel psykologhjælp i Esbjerg
Som autoriseret psykolog med en specialistgrad i Klinisk Børnepsykologi har jeg erfaring med og kompetencer indenfor supervision, psykologisk rådgivning og behandling af en række af de psykiske lidelser og problematikker, som mange mennesker bliver berørt af på et eller andet tidspunkt i deres liv.
De mennesker jeg møder i min praksis er forskellige og har ofte brug for noget forskelligt fra mig for at blive hjulpet. Jeg har derfor videreuddannet mig i en række forskellige anerkendte terapeutiske metoder for at kunne skræddersy forløb, der passer til den enkelte.
Psykolog i øjenhøjde
Jeg lægger vægt på at skabe en tryg og tillidsfuld atmosfære, hvor skuldrene sænkes og jeg tager ansvaret for at vi sammen finder en vej, som kan skabe lindring og forandring.
Det er vigtigt for mig at skabe et åbent og fortroligt rum, hvor du føler dig tryg og forstået. Nogle ved, at de har brug for psykologbehandling. Andre er helt naturligt i tvivl.
Ring til mig – så lytter jeg til dig og vurderer, om jeg kan hjælpe dig eller om du vil kunne få bedre hjælp et andet sted. Samtidig kan du også få en fornemmelse af om ”kemien” passer og om du vil kunne føle dig i trygge hænder hos mig.